Nysgerrig Risikoanalytiker med interesse for finansielle produkter at Jyske Bank

Der sker store forandringer i den finansielle risikostyring, som giver anledning til at kigge ind i fremtidens risikoopgørelser inden for kapitalmarkederne i Jyske Bank.
Vi søger en risikoanalytiker til afdelingen Markedsrisiko og Modeller til vores kontor i Silkeborg, som motiveres af at bidrage til udvikling i et miljø, hvor gode kollegaer går hånd i hånd med et højt fagligt miljø.

Din profil

Vi forventer, at du har en relevant økonomisk uddannelse på kandidatniveau. Du har en interesse for finansielle produkter, og er nysgerrig på at arbejde med komplekse problemstillinger. Du tager gerne udgangspunkt i en datadreven tilgang, men trives også i at sparre med relevante interessenter uden for afdelingen. Du vægter gode kollegaer samt et uhøjtideligt arbejdsmiljø højt, og du trives i et innovativt miljø med en høj faglighed.

Om jobbet

I stillingen som risikoanalytiker vil du være med til at løfte afdelingens ansvar i forhold til udvikling- og vedligehold af risikoopgørelser, regulatoriske kapitalopgørelser samt rapportering.
Gennem dit arbejde får du en brede viden om kapitalmarkederne, og i rapportering til vores interessenter får du mulighed for at bringe dine analytiske evner i spil. Du bliver i stand til at se sammenhænge på tværs, og du får mulighed for at præsentere relevante temaer. Blandt vores interessenter er Jyske Banks øverste ledelse og Jyske Markets.
Sammen med dine kolleger vil du arbejde med afdelingens analyse- og udviklingsopgaver. Jobbet indeholder således et mix af udviklings- og faste opgaver. Du vil arbejde med bankens finansielle produkter, opgørelsesmetoder, systemlandskab, databearbejdning og organisation, som vil bringes i spil ved deltagelse i tværgående opgaver eller projekter i afdelingen.
I afdelingen står vi foran store og spændende udviklingsopgaver, som får væsentlig betydning for hvordan Jyske Bank opgør og styrer sine risici inden for kapitalmarkedsområdet i fremtiden. Du får alletiders chance for at være med til at sætte dit præg på fremtidens opgørelsesprincipper i en af Danmarks største finansielle virksomheder.

Om os

Markedsrisiko og Modeller er en del af enheden Risiko i Jyske Bank med kontor i Silkeborg og Lyngby. Vi har konceptansvaret for opgørelsesprincipper knyttet til risikostyring og regulatoriske krav på kapitalmarkedsområdet. Det omfatter bankens markeds-, modparts- og likviditetsrisiko. For de regulatoriske krav, har vi desuden konceptansvaret for hele Jyske Bank koncernen, som bl.a. også omfatter Jyske Realkredit og Jyske Finans.
Vi er en afdeling med et højt fagligt niveau bestående af 20 kompetente og engagerede medarbejdere, fordelt på vores lokationer i Lyngby og Silkeborg. Kulturen i afdelingen er kendetegnet af humor, tillid og en høj grad af hjælpsomhed. Vi værdsætter gode kollegaer, som bidrager til afdelingens sociale fællesskab.
Vi arbejder sammen på tværs af afdelingens tre fagområder, hvorfor du vil have mulighed for at arbejde med risikostyring af kapitalmarkedsområdet i bred forstand. Vi arbejder desuden tæt sammen med Jyske Banks datacentral, Bankdata, om udvikling af løsninger på risikoområdet.

Ansøgning

HR Partner, Karin Elmedal Hansen vil tage sig af din ansøgning.
Ansøgningerne vil blive behandlet løbende, og stillingen bliver lukket, når vi har fundet den rigtige kandidat.

Mere information

Interesseret? Så kan du få mere at vide ved at kontakte afdelingsdirektør Lisbeth Lund Kjerulf e-mail llk@jyskebank.dk tlf. 8989 6419, eller leder Thyge Bjørn Dahlgaard e-mail tbd@jyskebank.dk tlf. 8989 6853.