Careerland is now trusting JobTeaser for your career, activate your account now.

Activate now Questions?

Finance Manager at Gabriel A/S

Interessant ledelsesrolle i en international førende leverandør af møbeltekstiler

Ønsker du at blive en del af en virksomhed med et godt arbejdsmiljø, sunde værdier og med et stærkt brand og kvalitetsprodukter? Så er denne stilling som Finance Manager for Gabriels danske selskaber måske noget for dig.
Gabriel søger en dedikeret og analytisk stærk person, der kan varetage en bred vifte af ansvarsområder og som bliver en central sparringspartner for koncernens Group Finance Manager.
Med reference til Group Finance Manager får du ansvaret for økonomistyringen i koncernens danske selskaber, herunder udarbejdelse og controlling af månedlige interne regnskaber og rapporter samt for budgetprocessen. Du får også ledelsesansvar for to økonomiassistenter.
Af andre nøgleopgaver kan nævnes:
  • Månedsrapportering inkl. afvigelser og forklaringer
  • Styring af og opfølgning på omkostningsbudgetprocessen, herunder udarbejdelse af modeller til at sikre korrekt og rettidig aflevering samt konstruktivt at udfordre tallene
  • Årsafslutning i tæt samarbejde med Group Finance Manager
  • Likviditetsstyring, herunder fremmed valuta
  • Performance controlling af koncernens danske selskaber
  • Løbende rapportering til moderselskabet, inkl. nøgletals- og regnskabsanalyser
  • Bidrag til udarbejdelse af budgetter og strategiplaner på afdelingsniveau for koncernens danske selskaber, inkl. kommentering og sparring med funktionsansvarlige
  • Ledelse, motivation og medarbejderudvikling af regnskabsafdelingens to medarbejdere, samt hands-on assistance til dem i dagligdagen

Du tager initiativ og ejerskab og løser opgaverne med høj kvalitet
Vi søger en kandidat som har erfaring med måneds-, kvartal- og årsrapportering samt solid viden om regnskabsprincipper og procedurer – herunder styring af budgetprocesser med input fra flere forskellige afdelinger. Vi forventer du har en relevant økonomisk uddannelse som f.eks. Cand.merc.aud., HD(R) og/eller revisor. Du sidder sikkert i en lignende rolle med et mindre ledelsesansvar og ønsker nye udfordringer eller måske er du revisor med teamansvar og ønsker at komme ”over på den anden side af bordet”. Du har forståelse for regnskabs- og bogholderiprocessen fra A-Z og har en analytisk og struktureret tilgang, som gør dig i stand til at bevare overblikket og kvalitetsniveauet, uanset hvor travlt der måtte være. Med en positiv, engageret og fleksibel tilgang, er du villig til at træde til, hvor behovet måtte opstå, og tager gerne initiativ og ejerskab for at finde løsninger på nye problemstillinger og udfordringer.
Det er afgørende, at du er behersker engelsk på et godt niveau, da det er Gabriels koncernsprog. Du er en dygtig kommunikator, med en forretningsorienteret tilgang, der evner både at støtte samt udfordre forretningen og dermed fungere som en væsentlig sparringspartner for de danske funktionsansvarlige.
Central økonomirolle i en global designvirksomhed
Du bliver en del af en spændende børsnoteret virksomhed, der er i konstant udvikling, bevægelse og vækst. Her tilbydes du en central rolle i en international koncern med stærke og sunde værdier, et globalt udsyn og fokus på kvalitet, trends og design. Gabriel er en virksomhed med et stærkt brand og markedsposition i mange lande og har en flad organisationsstruktur med korte beslutningsveje. Du vil føle dig tæt på ledelsen og være, hvor beslutningerne tages og samtidig få sparring og faglig støtte af dine engagerede og fagligt dygtige kolleger i økonomiafdelingen.
Der er for den rette kandidat gode muligheder for personlig udvikling i koncernen.
Din dagligdag vil være på hovedkontoret i Aalborg i et internationalt og bredt fagligt miljø. Det forventes at du har maksimalt 45-60 minutters kørselsafstand til kontoret.

________________________________________________

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Michelle Kjær Hæstrup på tlf. 40291722
Bemærk, at vi blot har behov for dit cv, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Stillingen kan søges

Remember to mention that you found this position on Careerland