Uklassificeret læge til Institut for Retsmedicin, AU at Aarhus Universitet


Ansøgningsfrist10. apr 23:59 CEST
Forventet start 1. maj

  • Institut for Retsmedicin - RetspatologiskPalle Juul-Jensens Boulevard 998200 Aarhus N

  • Tidsbegrænset fuldtidsstilling 1. maj 2023 - 30. apr 2024ID: 11532

Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en uklassificeret læge pr. 1. maj 2023 eller snarest muligt derefter. Stillingen er etårig.
Som læge ved Institut for Retsmedicin bliver du en del af en arbejdsplads med dedikerede og specialiserede medarbejdere. Alle deler et mål om at forebygge og opklare kriminalitet, ulykker, for tidlig død og selvmord gennem forskning, undervisning og retsmedicinske undersøgelser. Instituttet hører under det sundhedsvidenskabelige fakultet Health på Aarhus Universitet og beskæftiger 70 medarbejdere fordelt på to afdelinger, der leverer uvildig og evidensbaseret myndighedsbetjening for politiet. Afdeling for Retspatologi foretager retslægelige obduktioner, findestedsundersøgelser og kliniske retsmedicinske undersøgelser. Afdeling for Retskemi identificerer og bestemmer renheden af euforiserende stoffer og lægemidler i biologisk materiale og i genstande beslaglagt af politiet. Begge afdelinger er enten akkrediteret efter kvalitetsstandarderne ISO 17025 eller ISO 17020. Derudover har instituttet tre forskningsenheder, der fokuserer på bioanalytisk kemi, retsmedicinsk billeddiagnostik og klinisk retsmedicin. De ansatte bevæger sig i krydsfeltet mellem myndighedsbetjeningen og grund- og anvendt forskning, og instituttet har et skarpt fokus på det gode arbejdsmiljø, som er en forudsætning for høj kvalitet i løsningen af opgaver på alle niveauer. Du kan læse mere om instituttet og om fakultetet .
Dine arbejdsopgaver
Som læge er dine primære opgaver deltagelse i retspatologisk arbejde med obduktion og klinisk arbejde med undersøgelse af voldsofre og ofre for seksuelle overgreb samt undersøgelse af sigtede i disse sager samt evt. findestedsundersøgelser og ligsyn. Det kliniske arbejde foregår på instituttet, på Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital, på instituttets regionalafsnit i Aalborg og Gødstrup samt i Kolding og på sygehuse. Stillingen indebærer vagtforpligtelse med særskilt overenskomstmæssig betaling herfor. Vagten dækkes pt af 9 læger.
Du refererer til Statsobducent, Professor, Ph.d. Lene Warner Thorup Boel.
Dine kompetencer
Vi forventer at den, der ansættes i stillingen, er interesseret i at lære om alle aspekter af det retsmedicinske arbejde.
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Ansættelse i stillingen forudsætter indhentelse af en tilfredsstillende straffeattest og børneattest.
Spørgsmål til stillingen: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Statsobducent, Professor, Ph.d. Lene Warner Thorup Boel på tlf.: +45 87168301
Arbejdsstedet er Institut for Retsmedicin, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, Indgang D2, 8200 Aarhus N.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 15/16.


Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst.


Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets .
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Remember to mention that you found this position on Careerland