Projektmedarbejder til forebyggelse af ensomhed blandt ældre at Gladsaxe Kommune

Projektmedarbejder til forebyggelse af ensomhed blandt ældre

Vi kigger efter dig, der brænder for at forebygge ensomhed blandt ældre hjemmeboende borgere og derved gøre en aktiv forskel i borgernes hverdag.
Stillingen er midlertidig og 20 timer ugentligt. Så vi ser at den kunne være for dig, der er studerende indenfor feltet eller måske dig der finder området og timeantal meningsfyldt som et seniorjob?
Forebyggelse af ensomhed blandt ældre borgere er et vigtigt fokusområde i Gladsaxe Kommune og vi bygger allerede bro mellem borgeren og den brede vifte af sociale tilbud drevet af kommunen og frivillige i civilsamfundet.
Med "Projekt Sammen mod ensomhed”, der løber frem til juli 2023, har vi, siden 2020, sat særligt fokus på, hvordan vi forebygger og opsporer tidlige tegn på ensomhed hos kommunens ældre borgere.
Vi savner en kollega, der kan sikre dette arbejde helt ud til tilbuddene. En kollega til at følge ud og følge op, så borgerne oplever sammenhæng fra samtale om ensomhed til relevant tilbud for den enkelte.

Dine primære arbejdsopgaver

  • varetagelse af hjemmebesøg med henblik på opfølgning fra dine kollegaer, med fokus på at følge op på en ensomhedsproblematik
  • kendskab til kommunens og civilsamfundets tilbud til ældre og gode evner til at videreformidle dette
  • støtte og følge borgere der oplever barrierer, ved at opstarte tilbud i kommune og civilsamfund

Dine kvalifikationer

  • du elsker at omgås ældre mennesker med forskellige baggrunde og har gerne erfaring indenfor området
  • lyst til eller erfaring med samtaler og motiverende arbejde
  • bidrage til et godt kollegialt samarbejde
  • du har høj grad af selvstændighed samt stor ansvarsfølelse og du kan strukturere, prioritere og organisere egne opgaver
  • du skal kunne læse, skrive og tale dansk og dokumentere i elektronisk omsorgsjournal

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er midlertidig, fra 1. oktober 2022 - 31. maj 2023. Ugentlig arbejdstid, 20 timer.
Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelses vil der blive indhentet reference og straffeattest.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte Bettina Horn, projektleder for Projekt Sammen mod ensomhed, på mobil 24 85 18 62

Ansøgningsfrist

22. august kl. 08.00
Ansættelsessamtalerne afholdes 25. august 2022
Vi ser frem til at læse din ansøgning
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Remember to mention that you found this position on Careerland