Junior Indkøber til Frugt og Grønt at Lidl Danmark

Posted 1 week ago

Vil du være en del af en stor international virksomhed, der hele tiden fokuserer på at forbedre og videreudvikle varesortimentet? Så har du nu mulighed for at blive en del af Lidls indkøbsafdeling!

Vil du være en del af et dynamisk team, og har du det rette mindset og drive til at agere i Europas største detail virksomhed? Så har du nu mulighed for at blive en del af Lidl Danmarks Frugt og Grønt indkøbsafdeling. Er du struktureret, energisk og detaljeorienteret, og formår du at bevare overblikket, når tempoet er højt? Så er det måske dig, der skal være vores nye Junior indkøber til vores Frugt og Grønt team!

Du får en stilling, hvor du skal sikre et optimalt indkøb af frugt og grønt ud fra en cost-benefit- samt kvalitetsvurdering samt medvirke til udformningen af produktsortimentet indenfor Frugt & Grønt området. Du bliver bl.a. ansvarlig for at planlægge, styre og optimere frugt og grønt vareflowet til Lidls to regionslagre. Du skal være omstillingsparat og trives med et højt aktivitetsniveau, da der er tale om en selvstændig og udfordrende stilling

Nyt hovedkontor i 2023

Vi er i øjeblikket placeret i Kolding, men er påbegyndt byggeriet af et nyt, stort, innovativt hovedkon-tor på Godsbanen i Aarhus. Det nye hovedkontor vil stå klar i sommeren 2023, men allerede nu forventer vi, at du gør dig nogle overvejelser omkring flytningen, da vi ønsker et langsigtet samarbejde med dig som vores nye kollega.

Efter en grundig oplæring, og efter aftale med nærmeste leder, vil du på sigt have mulighed for at arbejde hjemmefra eller fra vores satellitkontor i Aarhus et par gange om ugen.

Om jobbet

  • Planlægge, styre og optimere vareflowet til vores to regionslagre
  • Planlægge mængder på nationale og internationale artikler på års- og ugebasis
  • Ansvar for en optimal tilgængelighed af alle forhandlede frugt og grønt artikler
  • Løse daglige ad hoc-problemer, f.eks. kvalitetsproblemer eller varemangel
  • Hjælpe med at koordinere, udvikle og styre leverandørnetværket
  • Daglig distribution af de disponerede varer til regionerne i samarbejde / koordinering med daglig leder
  • Observere vejrforholdene for at identificere mulige flaskehalse i vareforsyningen
  • Hjælpe med udførelse af nationale varegruppesammenligninger
  • Fastlægge, implementere og løbende kontrollere salgspriser i overensstemmelse med den nærmeste leder

Om dig

  • Du arbejder detaljeorienteret, struktureret og kvalitetsbevidst
  • Du har en positiv indstilling
  • Du trives med stramme deadlines og overholder aftaler
  • Du skal kunne indgå i et team, men det er vigtigt, at du også kan arbejde selvstændigt med egne opgaver
  • Du har gode IT-kundskaber, herunder specielt Excel, samt være villig til at lære nye IT-systemer
  • Du har med fordel fornuftige tyskkompetencer, såvel mundtlige som skriftlige - eller er ind-stillet på at lære det
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, men det er ikke et krav

Vi tilbyder

  • En spændende, udfordrende og varierende arbejdsdag
  • Gode karrieremuligheder og faglige udfordringer
  • Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring og motiverede kolleger
  • Mulighed for sundhedsordning
  • Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness m.m.

Tiltrædelse

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Lyder det som noget for dig?

Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Yderligere information

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Head of Buying Depart-ment Fruits/Vegetables & Flowers/Plants, Karsten Andersen, på mail: karsten.andersen@lidl.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!