Business Controlling Assistant at Lidl Danmark

Expires in 7 days

Vil du have hands-on erfaring med Business Controlling i en stor international og ambitiøs virksomhed? Så er det måske dig, vi søger som assistent til Controlling afdelingen.

Til Controlling afdelingen på vores hovedkontor søger vi en dygtig analytisk assistent. Du bliver en del af Controlling teamet på ti personer. Afdelingen har det økonomiske overblik og understøtter organisationens øvrige afdelinger. Afdelingen har ansvaret for den nationale og internationale virksomhedsrapportering, optimeringsprojekter, budgetlægning, opfølgning og ledelsesinformation.

Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder selvstændigt, men sætter pris på en uformel omgangstone i afdelingen med plads til humor. Der er tale om et selvstændigt og udfordrende job, hvor du skal trives med varierende opgaver, mange deadlines og et højt aktivitetsniveau.

Nyt og moderne hovedkontor i 2023

Vores hovedkontor er i øjeblikket placeret i Kolding, men vi er påbegyndt byggeriet af et stort nyt, innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus – mere centralt bliver det ikke! Hovedkontoret vil stå klart i 2023.
Du skal være indstillet på at arbejde 1-2 arbejdsdage om ugen i Kolding, indtil vi åbner vores nye hovedkontor på Godsbanen. De resterende dage har du mulighed for at arbejde fra vores Satellitkontor på Sletvej i Aarhus.

Om jobbet

  • Virksomhedsrapportering, herunder nationale og internationale rapporteringer
  • Udarbejdelse af præsentationer for direktionen
  • Deltagelse i den årlige budgettering og budgetopfølgning
  • Ad hoc-opgaver og analyser
  • Kontaktperson for interne kundehenvendelser

Om dig

  • Du er kontoruddannet inden for regnskab, controlling eller lignende
  • Du er fortrolig med IT og i særdeleshed Excel
  • Du arbejder struktureret og har flair for tal
  • Du er en teamplayer, men trives samtidig med at arbejde selvstændigt
  • Du har fokus på detaljerne, men du er også resultat- og forretningsorienteret
  • Du er ansvarsbevidst og har masser af drive, så du kan holde et højt aktivitetsniveau
  • Du har en god portion humor, og trives i en afdeling, hvor tonen er frisk og ligefrem
  • Du behersker dansk såvel skriftligt som mundtligt og det er en fordel, hvis du kan begå dig på tysk, men det er ikke et krav

Vi tilbyder

  • Vi tilbyder dig en spændende, udfordrende og varierende arbejdsdag i en stor, international virksomhed i vækst
  • Grundig og målrettet oplæring, så du føler dig rustet til dine opgaver
  • Faglig og personlig udvikling
  • Et godt fællesskab med engagerede og dygtige kollegaer
  • Konkurrencedygtig lønpakke
  • Mulighed for sundhedsordning
  • Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness m.m.

Tiltrædelse snarest muligt

Vi behandler ansøgningerne løbende og afslutter processen når den rigtige person er fundet.

Har du spørgsmål til jobbet?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Team Manager, Alina Florea, på telefon 60340621.