Dygtige regnskabsmedarbejdere der vil gøre en forskel at Erhvervsstyrelsen

Sorry, this job has expired.

Ønsker du at blive en del af en moderne og dynamisk offentlig arbejdsplads, og vil du arbejde med forskellige regnskabsopgaver herunder COVID19 relaterede arbejdsopgaver, hvor service og faglighed er i fokus? Så er du måske vores nye kollega!

Erhvervsstyrelsen har ansvar for flere større COVID19-kompensationsordninger som led i regeringens hjælpepakker til virksomhederne. Opgaverne indebærer bl.a. udbetaling af kompensation og håndtering af slutafregning af virksomhedernes udbetalte kompensation. Hertil har vi brug for hjælp med mange forskellige regnskabsopgaver herunder udbetalinger, håndtering af indtægter, overførsler til gældssystem, kørsler, banker, kontroller, afstemning, besvarelser på mail og telefon og meget andet inden for regnskabsverdenen.

 

Om opgaverne

Du vil indgå i styrelsens Regnskabsteam, som er placeret i Administrationen. Opgaverne består af hele paletten af regnskabsopgaver, bl.a. følgende hovedopgaver:

  • Indtægter, opkrævning, afdrag, rykkere, betalingssystem og økonomisystemet Navision
  • Kørsler via tilskudssystem
  • Opfølgning på banker og kontrol af NemKonto
  • Opgørelser og anmeldelse af konkurs- og dødsbo
  • Kontrol og afstemning
  • Inddrivelsesproces via Gældsstyrelsens system PSRM, herunder håndtering af solidarisk hæftelse
  • Telefon- og mailsupport 
  • Behandling af returpost, uanbringelig poster, kreditornota, genfremsendelsen af faktura og mange andre opgaver
  • Skrive processer og notater

 

Om dig

Vi forventer, at du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse, kontoruddannelse, HD i regnskab eller lignende. Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring. Du skal som person kunne se dig selv i følgende:  

  • Du trives i et travlt miljø med mange bolde i luften
  • Du har god regel- og systemforståelse og flair for økonomisystemer
  • Du er struktureret, omhyggelig, vedholdende og fleksibel
  • Du besidder gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt
  • Du har et godt humør - også når det brænder på
  •  

Om Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 1000 medarbejdere, som arbejder på flere forskellige lokationer i landet: København, Nykøbing Falster og Silkeborg. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder. 

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.    

 

Om ansættelsen

Ansættelsen sker efter relevant gældende overenskomst afhængig af uddannelsesmæssig baggrund.     

Der er tale om 2 midlertidige fuldtidsstillinger til 31. december 2023, med opstart hurtigst muligt.

Yderligere information om stillingerne kan fås ved henvendelse til Susanne Winkler Hansen på tlf. +45 35 29 10 60. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. +45 91 33 70 80.

Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest søndag den 7. august 2022.

Samtaler forventes afholdt i uge 32-33.

 

Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.