Marketingkoordinator til Danmarks største værkstedskæde at AutoMester

Expires in 13 days

Er du et talent med digitale og grafiske kompetencer, der vil være med til at markedsføre Danmarks største og mest kendte værkstedskæde?

AutoMester ønsker at udvikle positionen som Danmarks førende værkstedskæde og vi søger derfor en marketingkoordinator, der brænder for god kommunikation. Markedsføringen er primært B2C, men du vil også beskæftige dig med B2B, da vores målgrupper både er bil- og værkstedsejere.

Om jobbet

Stillingen er meget alsidig og kræver både selvstændighed og samarbejde, så vi søger én, som både kan tage initiativ og komme med nye idéer inden for online markedsføring herunder hjemmesideopdatering, udarbejdelse af nyhedsmails og opslag på SoMe, tekstskrivning og kommunikation samt grafiske og analytiske opgaver. Herudover vil der være diverse kontoropgaver, deltagelse i events m.v.

Du refererer til AutoMesters Marketing Manager og får en central rolle, hvor I sammen sikrer en markedsføring og kommunikation, der er med til at bevare og styrke AutoMesters stærke position i markedet.

Om dig

Du har sandsynligvis en uddannelse indenfor markedsføring og kommunikation, f.eks multimediedesigner. Det er vigtigt, at du har et stort drive, flair for at lære nyt og erfaring med digital markedsføring. Kendskab til og gerne erfaring med programmer som Adobe InDesign, Photoshop og Illustrator samt Umbraco, MarketingPlatform og Mailchimp vil være en stor fordel.

Du er analytisk, struktureret og evner at holde mange bolde i luften i en travl hverdag, hvor ikke to dage er ens. Du er kreativ og holder dig løbende opdateret med nyeste trends indenfor markedsføring og sætter en ære i at yde en god service overfor forbrugere, værkstedsejere og kollegaer.

Om os

AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med 10 medarbejdere og er ejet af FTZ Autodele & Værktøj A/S.

Med mere end 400 værksteder i AutoMester kæden er vi repræsenteret i hele Danmark. Vi markedsfører os massivt og landsdækkende og har opnået den højeste kendskabsgrad i branchen og har 5 stjerner på Trustpilot. AutoMester har flere gange vundet prisen for Årets Værkstedskæde og vi har ambition om at forblive Danmarks førende værkstedskæde og styrke vores pay-off “Enkelt og lokalt”.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende, selvstændigt og udfordrende job, herunder

  • Gode arbejdsforhold med fokus på den enkelte medarbejder
  • Et godt team med kollegaer i marketing, support samt konsulenter
  • En uformel tone og højt til loftet
  • En sund og tryg arbejdsplads
  • Pensions- og sundhedsordning samt kantineordning
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling

Arbejdspladsen er på Hvidkærvej i Odense, men i 2024 flytter vi til et helt nyt domicil ved Aarup på Fyn.

Vil du vide mere?

For yderligere oplysninger om jobbet er du velkommen til at kontakte Marketing Manager Lena Britt Pedersen på 6341 8988 eller mail lena.pedersen@automester.dk.

Det praktiske

Ansøgninger behandles løbende og vi afholder samtaler løbende. Når vi har modtaget et passende rekrutteringsgrundlag, vil annoncen blive fjernet fra FTZ.dk/job og karriere.

Kandidater, som inviteres til samtale, skal være indstillet på at løse en case, fremvise resultater fra tidligere job samt henvise til referencer.

Tiltrædelse er 1. august 2022 eller efter aftale.