Bæredygtighedsspecialist inden for Investering at Jyske Bank

Expires in 9 days

Vil du arbejde med bæredygtighed, investeringer og formidling på højt plan? Og har du lyst til at være en del af en fremsynet virksomhed med fart på og højt til loftet? Kom med på holdet hos Jyske Bank og få en spændende hverdag som vores nye ekspert på bæredygtige investeringer.
”Denne stilling er helt særlig, fordi den gør dig til specialist inden for et område, der kun bliver mere aktuelt i fremtiden – bæredygtighed og grøn agenda. Du får en stor berøringsflade, høj selvbestemmelse – og du er med til at forme Jyske Banks fremtid inden for bæredygtige investeringer,” fortæller Jacob Vinding Jensen, Head of Research, Jyske Bank.

Velkommen til godt sammenhold i smukke omgivelser

Du får din daglige gang i Jyske Banks moderne kontoromgivelser, smukt beliggende i det centrale Silkeborg ved Silkeborg Langsø. Du bliver en del af vores afdeling, Research, hvor du får 21 kollegaer, der på forskellig vis arbejder med analyse og formidling.
Du får plads i vores kontorfællesskab, der huser ca. 100 kollegaer. Her er højt til loftet og et godt socialt fællesskab.
”Det er en arbejdsplads med en rigtig god stemning, hvor alle bidrager til at skabe den bedste hverdag både socialt, men i høj grad også i forhold til at skabe et godt fagligt miljø med rig mulighed for sparring og vidensdeling,” uddyber Jacob.
Læs mere omkring, hvordan vi skaber den bedste hverdag for dig her.

Du gør det vanskelige enkelt med skarp formidling

Som bæredygtighedsspecialist bliver du specialisten, der oplyser og underviser dine kollegaer og vores rådgivningskunder om bæredygtighed inden for investering.
Du anvender din ekspertviden på mangfoldig vis, når du fx skriver analyser, deltager på kundemøder, laver læringsmateriale, sparrer med kollegaer eller udtaler dig til medier.
Du får et tværfagligt samarbejde med et stort udsnit af dine kolleger – alt fra analytikere og rådgivere til forretningsudviklere og jurister. Det er også i dette samarbejde, at du vil skærpe din specialistviden om bæredygtighed.

Du kommer bl.a. til at:

  • arbejde med investeringstemaer inden for bæredygtighed,
  • udarbejde interne læringsmoduler og fungere som sparringspartner for analytikere og rådgivere omkring bæredygtighed inden for investering,
  • holde oplæg for kunder, lige fra institutionelle kunder til Private Banking-kunder,
  • samarbejde med analytikere og forretningskonsulenter omkring integration af bæredygtighed i analyser og rådgivningsværktøjer,
  • samarbejde med journalister omkring udvikling og deltagelse i fx webinarer, kundearrangementer, TV-indslag og podcasts.

Initiativrig analytiker med gode samarbejdsevner og solide talegaver

Du er analytisk og kan hurtigt sætte dig ind i et nyt fagområde og opsøge den viden som du behøver. Af natur er du selvkørende og trives godt i en omskiftelig hverdag, hvor du er i kontakt med mange forskellige typer af mennesker.
Én af dine spidskompetencer er, at du er en dygtig kommunikator, der kommunikerer på en levende og troværdig facon. Den evne gør dig i stand til at formidle om bæredygtige investeringer på en gennemsigtig og overskuelig måde – du gør det enkelt for Jyske Banks kunder at investere bæredygtigt.

Vi forestiller os, at du har:

  • en relevant videregående uddannelse,
  • en interesse i investeringer og bæredygtighed,
  • et stort gåpåmod i forhold til at lære nyt og tage initiativ.

Er du nyuddannet og har dyrket din interesse indenfor området, har du også mulighed for at komme i betragtning til jobbet.

Interesseret?

Send os din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgningerne løbende frem mod ansøgningsfristen d. 03.11.2021.
Senior HR-Partner Tina Dejbjerg tager sig af din ansøgning i samarbejde med Jacob Vinding, Head of Reserach.
Vi glæder os til at høre fra dig!