Lidl Danmark

Manufacturing

33 followers

Indkøbsassistent at Lidl Danmark

Vil du være en del af en stor international virksomhed, der hele tiden fokuserer på at forbedre og videreudvikle varesortimentet? Så har du nu mulighed for at blive en del af Lidls indkøbsafdeling.

Vil du være en del af et dynamisk team, og har du det rette mindset og drive til at agere i Europas største detail virksomhed? Så har du nu mulighed for at blive en del af Lidls indkøbsafdeling. Vi søger en indkøbsassistent, som er struktureret, energisk og detaljeorienteret, og som formår at bevare overblikket når tempoet er højt.
Du bliver en del af et lille team på 4 personer, hvor ingen dage er ens. Vi er en social afdeling, hvor vi kan lide at have det sjovt samtidig med, at vi arbejder på højtryk!

Mød din kollega Anne Kristine:
"I vores team bidrager vi hver især med vores kompetencer, vi har et godt samarbejde og løfter i flok. Vi har et bredt arbejdsområde, med kontakt til flere afdelinger i virksomheden og ingen dage er ens. Kort og godt; et job med spændende opgaver og fantastiske kollegaer der bidrager til at hver dag bliver en god dag."
Vi søger i øjeblikket en ny kollega til at indgå i vores team i Food aktion, på vores hovedkontor i Kolding. Det er vigtigt at vores nye kollega er struktureret, energisk, detaljeorienteret, og at det er én som formår at bevare overblikket når tempoet er højt.

Nyt hovedkontor i 2023
Vi er i øjeblikket placeret i Kolding, men er påbegyndt byggeriet af et stort nyt, innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus – mere centralt bliver det ikke! Det nye hovedkontor vil først stå klar i sommeren 2023, men allerede nu forventer vi, at du gør dig nogle overvejelser omkring flytningen, da vi ønsker et langsigtet samarbejde med vores nye kollega.
Efter en grundig oplæring, og efter aftale med nærmeste leder, vil du på sigt have mulighed for at arbejde fra vores satellitkontor i Aarhus, et par gange om ugen.

Om jobbet

  • Oprettelse og vedligeholdelse af varer i vores interne system
  • Oprettelse og vedligeholdelse af leverandører i vores interne system
  • Tæt samarbejde med vores indkøbere og andre afdelinger ifm. oprettelse og vedligeholdelse af varer, leverandører, prisændringer og skilte i vores systemer
  • Diverse ad-hoc opgaver

Om dig

  • Du arbejder detaljeorienteret, struktureret og kvalitetsbevidst
  • Du har gerne en kontoruddannelse, men det er ikke et krav
  • Du har en positiv indstilling
  • Du skal kunne indgå i et team, dog er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver
  • Du har gode IT-kundskaber herunder specielt i Office-pakken og er villig til at lære nye IT-systemer
  • Du behersker tysk på brugerniveau, således at du kan læse og besvare mails etc.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, det er dog ikke et krav

Vi tilbyder

  • En spændende, udfordrende og varierende arbejdsdag
  • Gode karrieremuligheder og faglige udfordringer
  • Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring og motiverede kolleger
  • Mulighed for sundhedsordning
  • Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness m.m.

Tiltrædelse
Tiltrædelse hurtigst muligt.

Lyder det som noget for dig?
Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Yderligere information
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator, Mona Sayegh, på mail: Mona.Sayegh@lidl.dk