Business Intelligence udvikler - Investering og Formue at Jyske Bank

Expires in 4 days

Vi søger en ny kollega, som kan lide at arbejde med data og tilbyder datadrevet indsigt gennem BI-udvikling. Du kommer til at udvikle SAS løsninger inden for investering, formue og pension, og vil fungere som central sparringspartner for hele området, når det det handler om data og datamodellering.

Jobbet

Arbejdsopgaverne er mangfoldige og inkluderer rapportering, forretningskritisk datamodellering og datatransformation samt forenkling og automatisering af vores processer omkring data. Vi arbejder primært med SAS. Derudover består vores værktøjskasse også af R, Active Batch, Excel og SQL. Dit hovedformål vil være at understøtte datadrevne beslutninger om produkter og kundeadfærd samt at sikre datafundamentet for en lang række af vores produkter og løsninger.
Du bliver go-to person for området når det handler om data og dataarbejde, og du forventes at bidrage til etablering, fastholdelse og løbende opdatering af best-practice principper og processer for dataarbejdet.

Dine arbejdsopgaver omfatter:

  • Datamodellering og skabe indsigt fra data
  • Udvikling og vedligehold af rapportering til forretningen
  • Automatisering af udtræk, rapporter og flows
  • Rådgivning af IT- og forretningsudviklere i brugen af data – du er vores go-to guy på dataområdet

Afdelingen

Jyske Banks udviklingsorganisation er gået all in på at udvikle efter de agile principper og har derfor også organiseret os herefter. Formue og Investering er en enhed, der dækker over 7 squads. Vi er i alt 60 medarbejdere med forskellig baggrund, fx jurister, IT-udviklere og forretningsudviklere.
Som BI-udvikler er du del af et tværgående IT Chapter (fagligt fællesskab), hvor der er 13 softwareudviklere i alt. Du kommer derfor også til at vidensdele med de andre squads omkring vores produkter og koncepter. Du får en god berøring med, hvad der sker inden for hele fagområdet Investering og Formue.

Din profil

Du har sandsynligvis flere års erfaring fra en lignende stilling, men du kan også være nyuddannet med en stærk faglighed. Du har en god analytisk og struktureret tankegang, elsker at nørde med data samt kode og automatisere. Du arbejder selvstændigt, kreativt og nysgerrigt med data, og er god til at sætte dig ind i nye datakilder samt afdække muligheder og begrænsninger i data.
Du har en solid værktøjskasse indenfor datamodellering, som også indeholder stærke kodekompetencer og indgående viden om databaser og SQL. Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse som f.eks. cand. IT, cand.scient.oecon, cand.oecon, cand merc eller lignende – men det vigtigste er, at du brænder for at arbejde med data.

Til den rigtige kandidat tilbyder vi:

Attraktiv løn- og pensionspakke, fleksible lønpakker, sundhedsforsikring, dækning ved kritisk sygdom og heltidsulykkesforsikring. Vi har adskillige aktive medarbejderforeninger. Desuden har vi frokostordning, og så tilbyder vi selvfølgelig vores medarbejdere fordelagtige vilkår i banken.

Ansøgning

Send os din ansøgning senest d. 27.06.
Husk at du som nyuddannet også har mulighed for at komme i betragtning til jobbet
Senior HR Partner Karsten Seeberg (Sebbe) vil tage sig af din ansøgning.