Procesorienteret softwareudvikler, Java at Jyske Bank

Expires in 10 days

Er du en skarp Java-udvikler, der er passioneret omkring kode? Så har du muligheden for at præge vores rejse frem mod øget automatisering af kundeprocesser.

Dit omdrejningspunkt vil være Java-udvikling på vores Openshift-platform med Camunda som procesmotor, men der vil også være mulighed for at arbejde med procesudvikling på vores RPA-platform, Kofax RPA samt arbejde med SAS

Om jobbet

Vi tilbyder et job i et nyt udviklingsteam, hvor du i samarbejde med teamets øvrige it- og forretningsudviklere skal skabe og optimere centrale kundeprocesser. Vi har en uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på trivsel, faglighed, åbenhed samt samarbejde og sparring på tværs af teamet. Der er stor grad af indflydelse på beslutningerne i de opgaver, vi arbejder med, og vi arbejder kontinuerligt med at optimere vores hverdag.
Vi arbejder agilt ud fra scrum principperne og med stor fokus på værdiskabelse. Vi kan samtidig tilbyde fleksible arbejdsforhold.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med

  • Full-stack udvikling af UI-applikationer til understøttelse af, og interaktion med processerne (Java, Oracle, Angular, TypeScript, HTML, CSS)
  • Robotudviklere, som bl.a. arbejder med Kofax RPA og SAS
  • Udvikling af gnidningsfrie kundeprocesser med en høj grad af automatisering og brugerunderstøttelse for vores rådgivere og kunder.
  • Udvikling af løsninger i Java til procesautomatisering baseret på Camunda-platformen

Afdelingen

Vores udviklingsorganisation er gået all in på at udvikle efter de agile principper. Vi er organiseret efter faglig orientering i squads, og kompetencemæssige fællesskab i chapters. Du vil være tilknyttet squadet AML/KYC-udvikling, men du vil få berøring med alle fagområder i Kernebank og løse opgaver på tværs af alle 6 squads inden for områderne kunde, betalinger og infrastruktur, produktopsætning og priser. Kernebank har base i Jyske Banks Hjemsted i Silkeborg.

Din profil

Du har en relevant uddannelse inden for softwareudvikling og har som udgangspunkt erfaring med Java-udvikling. CI/CD, software design, test-driven development er kendte discipliner for dig. Har du erfaring med Camunda eller BPM fra tidligere, er det en stor fordel, men det er bestemt ikke et krav.

Din personlige profil er kendetegnet ved, at

  • Du ud over at kode, har lyst til at engagere dig i forretningen og forretningsprocesserne
  • Du er ambitiøs og drives af at levere værdi
  • Du er udpræget holdspiller og arbejder godt både, når du har ansvaret for dine egne opgaver, og når du arbejder tæt sammen med andre om et fælles mål
  • Du arbejder struktureret, omhyggeligt og med høj kvalitet
  • Du er hjælpsom og kan lide en uformel stemning

Ansøgning

Senior HR Partner Karsten Seeberg (Sebbe) vil tage sig af din ansøgning.
Sidste frist for at ansøge er d. 21.05.2021.
Er du nyuddannet? Så har du også mulighed for at komme i betragtning til jobbet. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.