Digital produktionskoordinator til lydproduktion at Gyldendal A/S


Vil du være med til at matche litteratur af særlig høj kvalitet med den helt rigtige stemme, og kan du byde ind med idéer til, hvordan vi fortsat kan højne kvaliteten af Gyldendals lydbøger på et marked i vækst? Vi tilbyder et spændende job på en inspirerende og livlig arbejdsplads i hjertet af København.
I Gyldendal Forlag lever og ånder vi for at dele verdens bedste bøger med danskerne. Husets redaktioner er specialister inden for hver deres fagområde, og som digital produktionskoordinator arbejder du tæt sammen med redaktionerne om at få omsat forlagets bøger til lyd, ligesom du kommer med idéer til at udvikle helt nye typer af lydfortællinger, der er skrevet og produceret direkte til lyd.
Rollen som digital produktionskoordinator
Du bliver en del af et erfarent lydproduktionsteam, der står for at udvikle, koordinere og producere forlagets mange forskellige typer lydbogsudgivelser. Du vil arbejde med produktionsforløbet fra udvælgelsen af den rette stemme over koordinering med og booking af lydstudier til levering af en færdig lydproduktion til forhandlere i Danmark og udlandet.
Som digital produktionskoordinator bliver du en del af lydproduktionsteamet i Indkøb- og Produktionsafdelingen, og refererer direkte til Indkøbs- og produktionschefen.
Dine primære arbejdsområder bliver at:
  • tilrettelægge og koordinere lydbogsproduktion
  • indgå og vedligeholde aftaler med speakere, skuespillere og lydstudier
  • idéudvikle og sparre med kollegaer fra andre dele af huset
  • bidrage med idéer til løbende produktudvikling og optimering af produktions-flowet
Derfor er det vigtigt, at du:
  • har et avanceret koordineringsgen og er i stand til at byde ind med kvalificerede input til processerne og indholdet
  • har erfaring med et eller flere af disse områder: Lydbøger, radio, digitale fortællinger, podcasts
  • har et godt og relevant netværk
  • er grundig og kvalitetsbevidst
  • har et eminent overblik og er god til at overholde deadlines
  • har en solid forståelse for lydmediet både lydteknisk og på det dramaturgiske plan
  • kan bidrage med idéer og dele ud af din viden
  • er teamplayer og kan samarbejde på tværs i en stor organisation
  • har et kommercielt kendskab til og forståelse for lydbogsmarkedet

Interesseret?
Send dit CV og ansøgning til os hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.
Hvis du ønsker at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Indkøbs- og produktionschef Morten Ladewig på e-mail: MOL@gyldendal.dk eller mobil 20 10 81 03.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Remember to mention that you found this position on Careerland