Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Public Administration

228 followers

Erfaren UX-profil til udviklingsprojekter at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Expires in 13 days


Vil du være med til at sikre de gode brugeroplevelser i et af Danmarks mest komplekse IT- og transformationsprogrammer? Vi søger en UX-profil, med minimum tre - fem års erfaring, til vores UX-team i Toldprogrammet EUTK.
Du er med til at sikre, at kunde- og brugerfokus er en central del af vores udviklings- og implementeringsarbejde, og du udvikler, i samarbejde med UX-teamet, best practice for inddragelse og UX i udviklingen af fremtidens datadrevne og digitale toldvæsen.
Vi tilbyder en spændende og travl arbejdsplads med politisk opmærksomhed, hvor du får muligheden for at sætte dit eget præg. Sammen med dygtige kolleger skal du være med til at implementere den nye EU-toldlovgivning, der medfører væsentlige ændringer både for erhvervslivet og i Toldstyrelsen i Danmark, herunder udskiftning af hovedparten af den samlede IT-portefølje på toldområdet. Det vil have meget stor betydning for den danske import og eksport, for det indre marked, for danske virksomheder og for vores kolleger i Toldstyrelsen, som vi arbejder tæt sammen med.
Du bliver tilknyttet Toldprogrammet (EUTK) i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som er et af de største IT-transformationsprogrammer i Danmark.
Bliv en del af Kontoret for Procesudvikling & Product Management EUTK
Du bliver ansat i UX-teamet i kontoret Procesudvikling og Product Management EUTK, hvor dine kolleger kommer med mange forskellige uddannelser og erhvervsmæssige baggrunde.
Sammen med UX-teamet er du med til at sikre, at vi leverer løsninger, der skaber værdi for brugerne. Vi arbejder med et svært område og komplekse IT-systemer, så det er UX med høj nørde- og udfordringsfaktor, hvor fokus er på at skabe effektive arbejdsgange og knap så meget på design og kreative løsninger.
I programmet arbejder vi ud fra rammeværktøjet SAFe (Scaled Agile Framework), så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til metodikken og begreberne. Det vil desuden være en fordel med kendskab til, hvordan UX-aktiviteter kan integreres i agile udviklingsprocesser, samt hvis du har erfaring med at arbejde med komplekse IT-løsninger.
I din hverdag er du koblet tæt til et af vores agile udviklingstog (agile release train). Dine primære opgaver bliver at:
  • indgå i det løbende udviklings- og implementeringsarbejde, hvorfor det vil være vigtigt. at du har erfaring med at tænke UX-aktiviteter sammen med agil udvikling.
  • drive og koordinere iværksættelsen og gennemførelsen af UX-aktiviteter i de enkelte projekter. Du skal håndtere en meget bred målgruppe og arbejde med løsninger af høj kompleksitet.
  • afdække bruger- og forretningsbehov. Du får ansvar for at forstå og omsætte bruger- og forretningsbehov til konkrete digitale løsninger og meningsfulde brugergrænseflader.
  • forestå løbende test og valideringsindsatser i forhold til fastlagte krav. Du sikrer efterlevelse af vores UX-strategi, designprincipper m.m.

Om dig
Du har minimum 3-5 års erfaring med UX og gerne fra en større organisation med et komplekst IT-landskab. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund fx cand.it.
Du arbejder godt sammen med mange forskellige fagligheder og forstår at indgå kompromisser samtidig med, at du kæmper for at skabe den gode brugeroplevelse og være ’brugernes stemme’.
Det er vigtigt, at du har fingeren på pulsen i forhold til UX og har en solid værktøjskasse, når det kommer til udviklings-, test- og inddragelsesaktiviteter.
Vores hverdag er præget af stor omskiftelighed, så du finder det naturligt at håndtere forandringer og tage ansvar for opgaveløsningen. Det kræver, at du arbejder struktureret og analytisk. Du kan lide høj kompleksitet og er drevet af at tage ansvar samt at få ting til at lykkes. Du er desuden god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.
Hvorfor skal du vælge os?
Vi tilbyder en spændende og travl arbejdsplads med stor, politisk opmærksomhed og med mange berøringsflader i både Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt i de andre styrelser i Skatteministeriets koncern. Du får mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne og skabe udvikling i forskelligartede projekter og UX-discipliner. Vores opgaver er svære, så vi kan love, at du bliver fagligt udfordret.
Toldprogrammet
I Toldprogrammet er vi pt. ca. 220 medarbejdere, herunder både interne medarbejdere og eksterne konsulenter. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, stor aldersspredning fra nyuddannede til kolleger med mere end 30 års erhvervserfaring, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt. Stemningen er god mellem os og vi har en god og uformel omgangstone. Som medarbejder i Toldprogrammet kan du bl.a. glæde dig til vores ”Social Crew”, der arrangerer løbeklub og fredagsbar m.m.
Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 29. november 2020. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte UX Lead, Rune Mejlvang, på tlf. 72 37 68 41 eller kontorchef for Procesudvikling og Product Management EUTK, Jonas Christensen, på 72 38 93 19.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle IT-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende IT-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.
Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.
Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Stillings-ID
136958
Ansøgningsfrist
29-11-2020
Arbejdssted
Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg
Fremtidigt arbejdssted
Kontaktperson
 
Jonas Christensen
72389319
 
Rune Michael Mejlvang
CHKONS
72376841
Del opslaget her:
Savner du informationer i jobannoncen, giv os besked her.
Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen påhttps://www.ufst.dk

Remember to mention that you found this position on Careerland