Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Public Administration

228 followers

Erfaren Product Owner søges til et full-stack Machine Learning team at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Expires in 13 days


Motiveres du af en bred kontaktflade i din hverdag og har du en god teknisk forståelse? Vil du være med til at sikre at vi får oversat styrelsers behov og ønsker til velfungerende Machine Learning løsninger? Vi søger en Product Owner i Avanceret Analyse og det kan blive dig.
Fagdirektørområdet Data og Analyse spiller en central rolle i den strategiske udvikling af vores nye og datadrevne Skatteforvaltning. Vi arbejder med fremtiden indenfor Robotics, BPM, AI, Big Data og Machine Learning. Du kommer til at spille en aktiv rolle i at fremtidssikre Skatteforvaltningen med udviklingen af Machine Learning (ML) modeller. Dette sker i tæt samarbejde med procesejere og domæneeksperter i fagstyrelserne, og dit team, der bl.a. består af data scientists, data engineers og business analysts.

Din rolle som Product Owner

Du bliver en del af centeret Avanceret Analyse herunder Machine Learning CoE (Center of Excellence), hvor vi er +20 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere. Avanceret Analyse er en del af Data og Analyse i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og har ca. 300 medarbejdere.
Vores opgave er at være CoE for Machine Learning i Skatteforvaltningen, udvikle ML modeller, som fx forbedrer forretningsgangene og effektiviserer kontrolprocessen i Skatteforvaltningen, og samtidig udvikle og vedligeholde vores infrastruktur, som tillader stabil drift af ML modeller.
Du vil indgå i et af vores agile full-stack ML teams. Hvert team består af et godt mix af fx data scientist, machine learning engineers, data engineers, business analysts og arkitekter, der leverer værdi i en fast kadence (2 ugers sprint) og der anvendes Jira/Confluence til at værktøjsunderstøtte dette. Leverancerne spænder over udvikling af ML modeller, PoC, potentialeafdækninger, videreudvikling af vores ML platform og driftsopgaver.
Som product owner i Avanceret Analyse vil du bl.a. arbejde med at:
  • afdække, analysere og beskrive krav og behov
  • opbygge, groome og prioritere en backlog af de udviklingstiltag, som du og dine PO-kolleger har defineret
  • hjælpe kolleger i andre funktioner med svar og beskrivelse af de produkter, du får ansvaret for
  • deltage i de møde- og planlægningsaktiviteter, som vores agile udviklingsprincipper fordrer – herunder især sprint planning med dit team.

Du kan se frem til at arbejde i et dynamisk miljø. Vi har et godt sammenhold med plads til humor og en uformel omgangstone, samtidig med at vi tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os. Du får en leder, som går ind for åben og ærlig dialog og som har mennesket for øjet. En leder, der stiller store krav til sig selv og sine medarbejdere, og har et højt ambitionsniveau på kontorets vegne. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og du vil derfor opleve en leder, der er inkluderende og giver ansvar, plads og medbestemmelse.

Hvem er du?

Du skal frem for alt tage ejerskab for dine produkter og være med til at skabe intern entusiasme omkring dem. Det er derfor vigtigt, at du går målrettet og selvstændigt til dine arbejdsopgaver. Du trives med at arbejde med komplekse emner og har en struktureret og transparent tilgang til dit arbejde, og du har gode samarbejdsevner, så du på tværs af forskellige interessenter og fagligheder kan omsætte behov til gode løsninger.
Fagdirektørområdet Data og Analyse er i gang med en agil transformation ind i et SAFe rammeværk, så du skal som product owner være klar på at skulle hjælpe dit team såvel som samarbejdspartnere med at finde vej i det nye setup.
Vi lægger derudover vægt på at:
  • du har erfaring med arbejdet som PO i et agilt setup og du ved hvad det vil sige at forfatte gode user stories, acceptkriterier og løsningsbeskrivelser. Hvis du derudover har erfaring med at arbejde i et SAFe rammeværk vil det være en fordel, men ikke et krav
  • det falder dig naturligt at skabe gode relationer til samarbejdspartnere i fagstyrelser og kolleger i egen styrelse, og du udviser åbenhed og optimisme
  • du demonstrerer lederskab, kan sætte retningen for dit team og er i det hele taget en god formidler
  • du har en teknisk forståelse, gerne indenfor ML/AI, og har derfor måske en teknisk baggrund som fx scrum master eller teknisk projektleder eller anden relevant baggrund fra IT- og softwareudvikling (fx som forretningskonsulent).

En særlig arbejdsplads

I Udviklings og Forenklingsstyrelsen er vi mere end 1.500 specialister med forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø. Fælles for os er, at vi dyrker fagligt nørderi og tværfagligt samarbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver.
Vi lægger i det hele taget stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning inkl. CV, dokumentation for uddannelse samt eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 29. november 2020. Samtaler afholdes løbende.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mie Sachmann Svane på tlf. 72 37 67 07.
Vi kan indgå personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.
Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.
Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk.
Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Stillings-ID
136856
Ansøgningsfrist
29-11-2020
Arbejdssted
Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg
Fremtidigt arbejdssted
Kontaktperson
 
Mie Sachmann Svane
Kontorchef
72 37 67 07
Del opslaget her:
Savner du informationer i jobannoncen, giv os besked her.
Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen påhttps://www.ufst.dk

Remember to mention that you found this position on Careerland