Produktionsmedarbejder at Bang & Olufsen

OPLÆRING – CNC-MASKINER – SKIFTEHOLD – LUKSUSBRAND

Det mest eftertragtede audiobrand
Vores vision er at blive verdens mest eftertragtede audiobrand. Gennem mere end 90 år har vi skabt produkter, der rammer dine sanser, inspirerer og vækker stolthed i os alle. Vi er passionerede innovatører, der bruger vores indsigter og samarbejdsevner til at løse og simplificere komplekse udfordringer. Hver eneste dag er vi drevet af at skabe lydoplevelser, der har en dyb påvirkning på mennesker, sammen med andre, der deler vores passion.
Har du hænderne skruet rigtigt på? Og kunne du tænke dig at lave aluminiumsdelene til Bang & Olufsens innovative TV, højtalere og høretelefoner?

Din mission

Som produktionsmedarbejder bliver du en del af FACTORY 5 i Struer. Her får du ikke 2 dage, der er ens. Du kommer til at producere aluminiumsemner på vores CNC-maskiner og lave mange forskellige opgaver, fx:
  • betjening af maskiner og udstyr
  • sikre høj kvalitet
  • overfladebehandling og kvalitetskontrol
  • samarbejde tæt med dine kolleger
  • lave let ordrehåndtering, dvs. registrere dine opgaver
  • sikre at vores maskiner og udstyr udnyttes optimalt.

Dit netværk

Du får omkring 100 gode kolleger i Struer. Vi arbejder i skiftehold, så den ene uge kommer du til at arbejde kl. 6.00-14.00, og den næste kl. 14.00-22.00. Vær opmærksom på at offentlig transport ikke altid er en mulighed.
Vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden for at nå vores mål, og trivsel og arbejdsglæde er i fokus.

Du bringer

Der er flere indgange til stillingen. Du har måske erfaring med bearbejdning af aluminium, men hvis ikke, lærer vi dig gerne op. Du kan under alle omstændigheder sige ja til, at du:
  • har flair for at arbejde med maskiner
  • går op i at lave kvalitet – hver gang
  • kan arbejde fokuseret og effektivt hele dagen
  • er god til at samarbejde
  • læser og forstår dansk
  • har basale IT-kundskaber
  • kan bestå en simpel synstest.

Er du klar til at blive en del af verdens mest eftertragtede audiobrand?
Så send os dit CV samt din ansøgning ved at klikke på "Apply Application". Søg stillingen hurtigst muligt, da ansøgninger behandles løbende.
Læs mere om vores rekrutteringsproces, og udforsk dine karrieremuligheder hos Bang & Olufsen her.
Samarbejde og gensidig respekt driver innovation
Vi er en global virksomhed med omkring 900 medarbejdere, der opererer i mere end 70 lande verden over. Det er kun muligt, fordi vi er agile og giver plads til individuelle beslutninger samt arbejder med nogle af verdens største teknologi- og produktionspartnere. Vi arbejder med et fladt hierarki samt åben og ærlig kommunikation. Vi mener, at feedback er vigtig for udviklingen, både på individuelt plan og for virksomheden, og vores ledelse er baseret på at kunne sætte en klar retning og facilitere samarbejde på tværs af funktioner, grænser og sammen med partnere. Vi ved, at det er vigtigt at kunne lære af hinanden og udvise gensidig respekt.
Vi er meget mere end en arbejdsplads
Livet er sjovere, når man deler og oplever det med andre. Vi samarbejder, skaber og innoverer på globalt plan hver eneste dag – og vi husker at nyde det hele sammen. Derfor afholder vi jævnligt musikfredage og sportsarrangementer, og vi samles ofte for at spise god mad sammen og for at fejre lokale traditioner centreret om vores fælles passion for musik.

Om stillingen

Stilling:
Produktionsmedarbejder
Stillingskategori:
Teknisk arbejde
Land:
Danmark
Lokation:
Struer

Remember to mention that you found this position on Careerland