Arla Foods

Multiple industries

3,453 followers

Stærk kommunikatør til vores danske andelshavere - aarhus at Arla Foods

Posted 1 week ago

Er du en stærk kommunikatør, der kan formidle budskaber klart og engagerende til vores vigtigste målgruppe – de 9.900 mælkeproducenter, der ejer Arla?

Har du lyst til at komme tæt på både andelshavernes hverdag, deltage i andelshavermøder og skabe et tæt netværk i vores demokratiske organisation?

Som en del af Owner Communications får du kolleger i alle 7 Arla-medlemslande som i tæt samarbejde sikrer, at vore medlemmer får samme viden om centrale emner.

Du kommer til at beskæftige dig både med tunge politiske dagsordner og sætte dit præg på aktuelle debatter af betydning for vore ejere.

I 2020 bliver dit absolutte fokus bæredygtighed og klima, der skal formidles engagerende og detaljeret til vore ejere for at sikre, at vi når Arlas overordnede
klimamål om at producere klimaneutral mælk i 2050.

Arla er en global virksomhed og du får muligheden for at arbejde sammen med nogle af verdens bedste specialister på inden for mejeri og mælkeproduktion og knytte tætte relationer til Corporate Communications, Member Relations og kolleger fra hele verden.

Om jobbet

Du får du ansvaret for at sikre, at vore knap 2500 danske andelshavere føler sig fuldt informeret om, hvad der sker i deres selskab, hvilke muligheder og udfordringer, fremtiden byder på og hvordan vi sammen vil udnytte og løse dem.

Gennem tæt dialog og kommunikation formår du at sætte dig ind i en mælkeproducents hverdag og fornemme, hvad der er centralt og nødvendigt at kommunikere.

Du bliver en del af vores globale Owner Communications og får ansvaret for at udvikle indhold til vores digitale platform Arla Farmers. For Member Relations og for vore folkevalgte, danske repræsentanter bliver du den centrale sparringspartner og kommunikationsrådgiver.

Hvem er du?

Du har en kommunikationsbaggrund som journalist eller lignende, og du har erfaring med at arbejde med forskellige stakeholders i en virksomhed. Da du i jobbet vil få meget tæt kontakt med vores andelshavere, vil det være en fordel at du har nogen viden om mælkeproduktion/landbrug, men det ikke et krav. Du har selvfølgelig stærke formuleringsevner og interesse i at formidle kompleks viden på en engagerende måde, og hvis du tidligere har løst opgaver med digital formidling, vil vi glæde os til at få gavn af din erfaring på det område. Det er et job med mange snitflader, så du skal være selvkørende og have en oprigtig interesse i at knytte relationer både i organisationen og blandt vore ejere.

Ansøgning og kontakt

Vi vurderer ansøgningerne løbende, så søg så hurtigt som muligt! Du er velkommen til at kontakte Director of Owner Communication Turid Fennefoss Nielsen på 9131 1450 hvis du vil vide mere om stillingen.

Company overview