TDC Group

Multiple industries

1,630 followers

Finance Business Partner at TDC Group

Posted 1 week ago

 fezv83irhg.png

Vær med til at styre økonomien i TDC NetCo og sæt dit præg på ledelsesbeslutninger gennem økonomiske vurderinger og anbefalinger

NetCo Finans tilbyder en spændende rolle som Finance Business Partner, hvor du som økonomisk ansvarlig for et forretningsområde fungerer som sparringspartner for ledelsen. Et job med afvekslende opgaver og et selvstændigt ansvar.

Du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø sammen med de øvrige 12 medarbejdere i teamet. Vi har bl.a. ansvaret for den økonomiske styring af driftsomkostninger og investeringer i TDC NetCo, der bl.a. har til opgave at udbygge, udvikle og drive TDC´s infrastruktur. 

Vi arbejder løbende med automatisering og optimering af de økonomiske processer samt udvikling af vores Business Partnering koncept med fokus på optimering af selskabets økonomiske performance og personlige udviklingsmuligheder.

Arbejdsopgaver

Som Finance Business Partner vil du varetage økonomistyringen for en specifik enhed i TDC NetCo og får ansvaret for analyser, månedsrapportering og ledelsespræsentationer for området. Du sikrer budgetudarbejdelse og månedlige estimater, lige som du deltager i projektarbejde og udarbejder business cases. Du har en vigtig rolle i at formidle økonomiske budskaber og balancerer mellem at udfordre og støtte ledelsen.

Ønsket profil

Du er uddannet cand.merc, cand.oecon eller tilsvarende, er analytisk og fagligt velfunderet og har evnen til at forstå komplekse problemstillinger. Du har gennemslagskraft og med dit store personlige drive, trives du med at arbejde selvstændigt. Du er rutineret bruger af MS Office-pakken med særlig fokus på Excel og PowerPoint.

Rollen indebærer en stor kontaktflade på flere organisatoriske niveauer og to geografiske lokationer, så din evne til at samarbejde og opbygge relationer er central.    

Optimalt har du et par års erfaring fra en lignende stilling, men du kan også være nyuddannet.

Ansøgning og kontakt

Ansøgningsfristen er den 15. september. Du hører fra os inden for 3 uger efter fristens udløb. Har du spørgsmål, så kontakt endelig afdelingsdirektør for NetCo Finans Pernille Engelund på 61 66 76 76.

Ansættelsessted er Århus.

Ansøg via “Ansøg Nu”-knappen.

I TDC Group er vi stolte af at binde mennesker og verden sammen. Mere end 8.000 kompetente kolleger arbejder dagligt for at skabe produkter, oplevelser og infrastruktur i verdensklasse. Vi leverer den hurtige forbindelse, den gode film, musik til din smartphone - og en hilsen til farmor. Som medarbejder vil du møde en stor organisation, der stiller krav til dig. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.

Company overview