Nykredit

Multiple industries

2,033 followers

Analytiker til Funding Trading at Nykredit

Posted 1 week ago

Brænder du for de finansielle markeder, og har du lyst til en karriere i et af landets største finansielle institutter? Så har vi en plads til dig i Nykredits Funding Trading-team.

Dit nye job

Funding Trading har ansvaret for distributionen af Nykredits obligationer. Vi har også ansvaret for prisstillelse over for låntagerne samt likviditetsstyring på tværs af Nykredit-koncernen. Vi har således en central rolle i koncernen og er relevante for både vores kunder og investorer.

Dine opgaver

Du bliver oplært i handel med realkreditobligationer og likviditetsstyring. Du indgår ligeledes i det løbende analysearbejde, der sikrer:

  • kunderne gode priser på deres lån
  • optimering af afdelingens positioner på de finansielle markeder
  • robust styring af koncernens likviditet
  • løbende optimering af de processer, som sikrer, at en af verdens største udstedere af realkreditobligationer kan fungere i det daglige
  • daglig overholdelse af forskellige lovkrav.

Dine kvalifikationer

Du er nyuddannet eller har et par års erfaring fra den finansielle verden. Vi forestiller os, at din uddannelse har et økonomisk fokus såsom cand.merc., cand.polit., cand.oecon. el. lign. Du har interesse for handel med værdipapirer og flair for tal, og så er du handlings- og resultatorienteret. Vi stiller høje krav til kvaliteten af dit arbejde og forventer, at du både kan samarbejde og arbejde selvstændigt. Vi forventer ligeledes, at du har stærke kommunikative evner både på skrift og i tale.

Din nye arbejdsplads

Funding Trading er en del af Funding & Kapital, der har ansvaret for Nykredits balance- og kapitalstyring samt udvikling af koncernens realkreditprodukter. Tilsammen er vi ca. 50 medarbejdere, der er karakteriserede ved et højt fagligt niveau, innovative ideer, gode interne og eksterne relationer og højt humør.

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt underdirektør Nicolaj Legind Jensen, nije@nykredit.dk

Ansøgningsfrist: 18. august 2019

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.  

Company overview