H. Lundbeck A/S

Multiple industries

739 followers

Junior System Integrator at H. Lundbeck A/S

Expires in 5 days

Junior System Integrator – Corporate IT

Er du klar til at kickstarte din IT-karriere hos en af Danmarks førende medicinalvirksomheder? Lundbeck leder efter en teknisk interesseret kollega, der kan tage del i integrationsdesign og -udvikling samt implementering, vedligeholdelse og drift af vores integrationsplatforme. Så hvis du er proaktiv, fuld af gåpåmod og har et gen for udvikling, har vi et alsidigt og udfordrende job til dig.

IT Vendor & Operations Management

Du bliver en del af et lille dynamisk team som har ansvar for Lundbecks platforme til system-til-system-integrationer. Hver dag sætter vi en ære i at drive vores IT-systemer stabilt og sikkert, så hele Lundbeck kan arbejde for at forbedre livet for patienter over hele verden.

Din arbejdsplads vil være på Lundbecks hovedkontor i Valby, København.

Stillingen og ansvarsområder

Du vil fra start blive stillet over for spændende og udfordrende opgaver, der især vil involvere design, dokumentation og implementering af nye integrationer. I tæt samarbejde med resten af integrationsteamet vil du således tage del i arbejdet med alt fra platformsarkitektur og udvikling af nye interfaces til implementering og drift heraf. Vi arbejder med platforme som blandt andre IBM Integration Bus, IBM DataPower Gateway og SAP Cloud Platform Integration.

Dine kvalifikationer

  • Stillingen kræver ikke erfaring med ovennævnte platforme, men derimod en vilje og appetit på at lære. Vi er således klar til at investere i din personlige og faglige udvikling.
  • Du har en relevant erhvervsakademi-, bachelor- eller kandidatuddannelse (datamatiker, diplomingeniør eller anden IT-faglighed) samt flair for de løse IT-udfordringer du møder på din vej.
  • Du har en grundlæggende forståelse for programmering, netværksinfrastruktur, relationelle databaser, systemer og applikationer.
  • Endelig har du en grundlæggende forståelse for kommunikations-protokoller (HTTP, SFTP/SSH, FTP, FTPS osv.) og gerne kryptering (certifikater, nøgler, signering).
  • Du kommer i direkte kontakt med Line of Business, hvorfor evnen til at kommunikere sikkert på dansk og engelsk er vigtig.
  • Du arbejder metodisk, ansvarligt og struktureret med et højt ambitionsniveau.
  • Viljestyrke og en go-get-mentalitet er essentielt, ligesom du er resultatorienteret og forstår at prioritere dine opgaver med virksomhedens bedste for øje.

Slutteligt søger du et arbejdsmiljø, der er præget af et samarbejde med gode kollegaer. Struktur, selvstændighed og et åbent sind går fint i spænd med den arbejdsplads Lundbeck tilbyder dig. Vi tilbyder en fremragende arbejdsplads med gode værdier, hvor der er stort socialt fokus samt plads til fritids- og familieliv.

Yderligere information

For yderligere information, så kontakt Head of IT Vendor & Operations Management, Claus Berg på CBER@lundbeck.com. Få mere information om Lundbeck på www.lundbeck.com.

Din ansøgning

Er det dig, vi mangler? Så ansøg via "Ansøg Nu"-knappen før 21.06.2019. Vi screener løbende, så send os din ansøgning med det samme.

Company overview