Nykredit

Multiple industries

2,010 followers

Specialist til Markets Operations at Nykredit

Posted 1 week ago

Som Specialist i Markets Operations bliver du en del af et fagligt udfordrende og spændende miljø, hvor vi bl.a. har ansvaret for trade support i Markets samt derivatives og collateral management for Nykredit Bank.

Dit kommende job

Vi sørger for, du får en god og grundig oplæring, således du på sigt kan indgå i driften i Markets Operations, hvor understøttelse af vores handelsplatform samt derivatives og collateral management vil være de primære opgaver. Du vil desuden deltage i at forbedre processer og arbejdsgange og få medindflydelse på prioritering af de løsninger, der skal gøre Markets bedst til kunder.

Du har kendskab til finansielle produkter

Du har en finansiel eller økonomisk uddannelse på HD- eller kandidatniveau og er måske nyuddannet. Alternativt har du i nogle år arbejdet eksempelvis i Operations eller Office i den finansielle branche og ønsker nu et nyt spring i din karriere. Det væsentligste er, at du har en grundlæggende forståelse for finansielle produkter og processer kombineret med en stor motivation for at lære mere. Er du dygtig til programmering, VBA, SAS mv. er det et stort plus.

Du er initiativtagende, ansvarsbevidst og struktureret

Du skal trives med udfordringerne i et operationelt miljø, hvor travlheden og opgaverne er afledt af de finansielle markeder. Du arbejder med sans for kvalitet, har stort fokus på detaljerne, når du løser en opgave og kan overholde stramme deadlines. Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner, da du vil få en bred kontaktflade både internt og eksternt, hvor en professionel og positiv indstilling er afgørende for din succes. Du evner at forholde dig kritisk til data og talmateriale og er en god holdspiller, der forstår at arbejde målrettet om såvel fælles som egne mål. Du kan begå dig flydende på dansk og engelsk i skrift og tale.

Din nye arbejdsplads

Nykredit Markets er koncernens handelsplatform, leverandør af udvalgte produkter og ydelser til koncernens prioriterede kundestrømme samt distributør af koncernens udstedelser.

Markets Operations indgår i funktionsområdet Business Solutions & Operations i Corporates & Institutions og består af syv erfarne specialister, der bl.a. har ansvaret for understøttelse af Markets Front Office samt derivatives- og collateral management. Du tilbydes spændende udfordringer i en attraktiv koncern, hvor kulturen er præget af åbenhed og sammenhold, og hvor vi er parate til at understøtte din fortsatte udvikling. Vi er beliggende ved Nykredits hovedsæde på Kalvebod Brygge i København.

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør Simon Thomas Oates, 44 55 85 95 eller seniorrekrutteringspartner Tine Wilhelmsen, 44 55 57 89.

Vi inviterer løbende til samtale.

Ansøgningsfrist: 29. maj 2019
 
Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.  

Remember to mention that you found this position via Careerland

Company overview