Københavns Universitet

Education

8,979 followers

Mentorkoordinatorer til Antropologi og Sociologi ved KU at Københavns Universitet

Posted 1 week ago

Vi søger to mentorkoordinatorer til at koordinere arbejdet, som vores frivillige mentorer udfører for at skabe et bedre fagligt og socialt miljø for vores internationale studerende. Arbejdet foregår som et samarbejde mellem de to mentorkoordinatorer, og aktiviteterne gennemføres i fælleskab for udvekslingsstuderende ved Antropologi og Sociologi.

Institutterne modtager ca. 80 internationale studerende på studieophold hvert semester, flere i efterårssemesteret og lidt færre i forårssemesteret. De internationale studerende kommer fra hele verden og studerer ved Københavns Universitet i mindst et semester.

Vi har det seneste års tid udviklet vores mentorprogram, så mentorer og udvekslingsstuderende sættes sammen i små grupper. Vi ser gerne, at de kommende mentorkoordinatorer ønsker at bidrage til fortsat at udvikle mentorordningen.

Arbejdsopgaver

Hovedopgaverne er

  • Rekruttering af og kontakt til mentorer
  • Sammensætning af mentorer og mentees i grupper
  • Planlægning og gennemførsel af introdage for de internationale studerende ved semesterstart
  • Koordinering af og deltagelse i sociale arrangementer for de internationale studerende
  • Samarbejde med studieadministrationen om forhold, der vedrører de internationale studerende

Den største del af arbejdet ligger i maj-juni og november-december, hvor der rekrutteres mentorer til det efterfølgende studieår.

Du har

  • interesse for samarbejde med andre studerende fra hele verden
  • erfaringer fra mentorlignende relationer, koordinering og/eller samarbejde med internationale studerende
  • måske selv været på udveksling
  • erfaringer med aktiviteter, der bidrager til at udvikle eller understøtte studentermiljø på din uddannelse
  • interesse for og indsigt i sociologi og/eller antropologi/etnografi

Arbejdssproget er primært engelsk.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi tilbyder

  • et arbejde, der bibringer erfaring med organisatorisk arbejde inden for uddannelsesområdet
  • mulighed for at arbejde i et internationalt miljø
  • en arbejdsplads, der lægger vægt på gensidig fleksibilitet – du kan planlægge dit arbejde i forhold til dit studie

Remember to mention that you found this position via Careerland

Company overview