Projektleder til analyser på miljøområdet at JHN Processor

Posted 1 week ago

Vi har mange opgaver, og vi søger derfor en dygtig projektleder, der skal arbejde med analyser, brugerundersøgelser, regneark, data og nøgletal. Som projektleder skal du være med til at sikre, at vi har en god projektproces og opnår brugbare resultater sammen med vores kunder.

Om jobbet

De primære arbejdsopgaver er:

  • Arbejde med ledelsesværktøjer, statistikprogrammer, regneark, data, nøgletal og økonomi.
  • Analyser, brugerundersøgelser og evalueringer af affaldsordninger i forhold til tilfredshed, effektivitet, miljø og økonomi.
  • Projektledelse, konsulentarbejde og dialog med kunder.
  • Udarbejdelse af tilbud, projektbeskrivelser og rapporter.

Dine kompetencer

Du har en videregående uddannelse f.eks. statskundskab, cand.merc., økonomi, ingeniør, matematik-økonomi eller en anden samfundsvidenskabelig uddannelse. Du har måske erfaring som konsulent, rådgiver eller erfaring med at arbejde indenfor genbrugs- og affaldsområdet.

Du er skarp til analysearbejde herunder indsamling og bearbejdning af data. Du er dygtig til regneark og har erfaring med statistikprogrammer og survey-værktøjer. Du er effektiv, kan holde flere kundeopgaver og projekter i gang på samme tid og overholde deadlines. Du er god til at formulere dig skriftligt.

Som person er du selvstændig og positivt indstillet med et godt humør og synes, at affalds- og miljøområdet er spændende.

Det er en fordel, hvis du har

  • interesse og flair for IT.
  • erfaring med at skabe gode kunderelationer og afdække nye opgaver.
  • kørekort og bil til rådighed.

Et job med udvikling og ansvar

Vi tilbyder et job, hvor du har mulighed for at være med til at skabe rammerne, og være med i udviklingen af vores virksomhed.

Vi har kontor i Vejle og du skal være indstillet på af og til at skulle arbejde hos vores kunder i hele landet. Det er muligt at arbejde hjemmefra efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men det er muligt at aftale en kortere arbejdstid.

JHN Processor er en mindre konsulent- og analysevirksomhed, der primært arbejder for kommuner og affaldsselskaber.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Høg Nyborg på telefon 26 22 27 27. Du kan også læse mere om os på www.jhn.dk.

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning via "Ansøg nu" knappen. Ansøgningsfristen er den 10. juni 2019.