Nykredit

Multiple industries

2,011 followers

Privatrådgiver til Direkte Kunderådgivning at Nykredit

Vi søger en privatrådgiver med stort engagement og lyst til at udvikle sig. En som står op for at gøre en forskel og for at være ”Bedst til kunder”. Passer det på dig? Så er du måske vores nye kollega.

Dit kommende job

Du bliver en del af Direkte Kunderådgivning, hvor nye kunder og høj kundetilfredshed er vores vigtigste opgaver. Vi gør alt for at give kunderne den bedste rådgivning hele vejen rundt om deres økonomi, og vi er nysgerrige på kundernes behov, ønsker og drømme. Vi vil være dem, der identificerer alle de økonomiske aspekter i kundernes økonomi – også dem de ikke selv kender. Det er derfor vigtigt, at du er 100% til stede, hver gang telefonen ringer.

Dine arbejdsopgaver bliver at:

  • rådgive kunder hele vejen rundt om deres økonomi
  • yde sublime kundeoplevelser via telefon- og onlinemøder
  • se muligheder og skabe løsninger, som passer til den enkelte kunde
  • tage ansvar for kundens opgave og aldrig lade kunden være alene eller på egen hånd
  • ønske at gøre noget ekstra og skabe endnu større værdi i relationen mellem kunden og Nykredit.

Du kan forvente at blive en del af en nytænkende boligbank, der tager udgangspunkt i hele familien. Vores rådgivning kommer hele vejen rundt om familien, uanset om det er lån, opsparing, pension, hjemmet eller nye projekter, der er i fokus.

Din erfaring

Du har en finansiel uddannelse og brænder for kundekontakt og rådgivning såvel online som per telefon. Du har solid erfaring, der gør dig i stand til at rådgive hele vejen rundt om kundens økonomi og hjælpe kunden til at træffe de rette beslutninger. Du trives med en dagligdag, som både indeholder reaktiv og opsøgende adfærd, hvilket også afspejler sig i dine daglige opgaver. Din succes findes i din tilgang til kunderne, din evne til at prioritere og dit reelle ønske om at dele viden og erfaringer.

Din nye arbejdsplads

Direkte Kunderådgivning Aarhus er beliggende Åhave Parkvej 29, 8260 Viby J. I Direkte Kunderådgivning bestræber vi os på at være boligejernes naturlige valg. Du får 7 dygtige og engagerede kolleger i teamet. Godt humør, et højt aktivitetsniveau, gode resultater og ikke mindst tilfredse kunder betyder meget for os. Du vil få mulighed for at arbejde med alle typer af kunder. Vi har en frisk og uformel omgangstone.

Er du interesseret?

Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt funktionschef Thomas Pakula Kristiansen, 44 55 62 06 eller seniorrekrutteringspartner Jennifer Andersen, 44 55 18 62.

Vi inviterer løbende til samtaler.

Ansøgningsfrist: 5. juni 2019

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.  

Remember to mention that you found this position via Careerland

Company overview