Lidl Danmark

Retail

1,285 followers

Project Manager til Kampagneafdelingen at Lidl Danmark

Posted 1 week ago

Lidl er i vækst, og til vores hovedkontor søger vi en analytisk, energisk og struktureret Project Manager til den centrale kampagneafdeling tilhørende indkøbsafdelingen.

Vi er i øjeblikket placeret i Kolding, men påbegynder senere byggeriet af et stort nyt, innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus –  mere centralt bliver det ikke! Hovedkon-toret vil stå klar i år 2021.

Brænder du for at have fingeren på pulsen i et dynamisk miljø, og vil du være med til at sætte dit præg på vores DNA udadtil? Så er kampagneafdelingen det rette sted for dig. Vi er nemlig bindeleddet mellem hovedparten af afdelingerne på hovedkontoret. Afdelingens overordnede mål er at skabe og planlægge Danmarks bedste tilbudsavis til vores kunder hver uge.

Vores kampagneafdeling består af to afdelinger; Non-Food og Food Aktion. Food Aktion består yderligere af to team; et nationalt og et internationalt. I Food Aktion er vi i alt syv engagerede medarbejder, der er drevet af resultater. Vores team er kendetegnet ved vores sammenhold, energi og den uformelle omgangstone på kontoret.

Du vil referere til Head of Food Aktion, Jette Korsgaard Jensen.

Vil du være med til at præge udviklingen i en af Europas mest succesfulde dagligvarekæder? Og vil du samtidig have personlige udfordringer og udvikling af dine kompetencer? Så er det måske dig, der er vores nye kollega!

Om jobbet

  • Stillingen er i den internationale afdeling
  • Afdelingen arbejder med en langsigtet planlægningshorisont af temavarer 1-2 år i fremtiden.
  • Du bliver ansvarlig for den overordnede planlægning, som bl.a. indebærer udvalg af produkter, beregning af mængder, fastlæggelse af salgspriser. Dertil vil du også have ansvaret for at beregne afgift og/eller pant på de varer, der er bestilt hjem.
  • I analysedelen vil du bl.a. komme til at arbejde med forskellige nøgletal (omsætning, indtjening, vareflow etc.)
  • Leverandørkontakt (håndtering af leveringsproblemer, kvalitetsproblemer mm.)
  • Evaluering af ugentlige kampagner samt vurdering af salgstiltag
  • Daglig koordinering mellem afdelingerne; indkøb, marketing, salg og logistik
  • Rejseaktivitet til Tyskland i forbindelse med bestilling af produkter til kommende kampagner på temavarer
  • Rejsetid 4-5 gange årligt med en varighed fra 2-4 dage

Om dig

  • Du har haft min. 1-2 års kendskab eller erfaring med en lignende stilling – inden for planlægning, indkøb og logistik
  • Du er uddannet inden for indkøb, logistik eller marketing. Alternativt har du en bachelor- eller kandidatuddannel-se
  • Du er fleksibel, omstillingsvillig, har gå-på-mod og drive
  • Du trives i en travl og til tider hektisk hverdag. Du formår at holde hovedet koldt, når tingene går stærkt
  • Du er systematisk og struktureret, samt har sans for detaljer
  • Du er positiv, åben, loyal og har et godt humør. Desuden er du villig til at indgå socialt med den øvrige afdeling.
  • Du er en teamplayer, der samtidig evner at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Du sætter en ære i at overholde deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • Du har gode kommunikationsevner, er gennemslagskraftig og trives med en stor kontaktflade både internt og eksternt
  • Du er analytisk stærk
  • Du behersker tysk og engelsk i skrift og tale på et fornuftigt samtale niveau
  • Du er superbruger i Excel og har en stærk talforståelse
  • Du har generelt god flair for programmer og systemer

Vi tilbyder

  • En spændende, udfordrende og varierende arbejdsdag
  • Gode karrieremuligheder og faglige udfordringer
  • Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring og motiverede kolleger
  • Mulighed for sundhedsordning
  • Konkurrencedygtig lønpakke
  • Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness m.m.

Vi indkalder kandidater løbende, og vi afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til jobbet?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Food, Jette Korsgaard Jensen, på Jette_Korsgaard.Jensen@lidl.dk

Company overview