Controller med interesse for IT at SE

Expires in 13 days

Bliv en del af et team med høj faglighed og drive.

Du vil blive en del af et team med 8 kolleger, og en leder, der vægter et respektfuldt samarbejde og frihed under ansvar højt. Vi brænder for at skabe de bedste resultater via fokus på høj kvalitet, og derigennem at kunne bidrage til den gode kundeoplevelse.

Primære arbejdsopgaver:

Du vil opleve succes i stillingen, når du kan løfte nedenstående opgaver:

  • Afregning til Antenneforeninger og Boligforeninger.

  • Prisberegninger til det nye år samt udarbejdelse af årsopgørelser til diverse Antenneforeninger og Boligforeninger.
  • Rapportering til VerdensTV (Koda og Copydan).
  • Afstemning af diverse finanskontoer (Årsregnskab, Stofa og koncern).
  • Diverse system tilretninger.
  • Opgørelse af Stofas/Antenneforeningers butikker.
  • Kundemøder, hvor der drøftes økonomi herunder præsentation af nøgletal.

Økonomisk mindset og interesse for IT

Vi forstiller os, at du er i starten af din karriere eller er ved at afslutte en økonomiske kandidatuddannelse f.eks. Cand.Merc/Cand.Merc (Finance)/Cand.oecon/Cand.merc.aud. og at du har flair og interesse for IT-systemer til understøttelse af økonomifunktionens opgaver.

Du har et godt overblik, et højt drive og er god til at kommunikere. Du arbejder struktureret og målrettet med dine og afdelingens opgaver, du er en selvstændig og initiativrig person, der tager ansvar og får dine opgaver løst rettidigt og er samtidig serviceminded og kan tage ansvar i teamet.

Det er afgørende, at du har gode samarbejdsevner og formår at holde hovedet koldt og humøret højt i travle perioder.

Kan du se mulighederne?

Kan du se mulighederne, så glæder vi os til at modtage din ansøgning med CV samt karakterudskrift via "Ansøg Nu"-knappen. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Niklas Ingemann Carstens, Manager Contract & Legal, på: 29 46 20 88 eller nica@stofa.dk

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager jobannoncen ned, når stillingen er besat.

SE er en andelsejet energi- og telekoncern, der blandt andet rummer Stofa, Boxer og SE Energi & Klima. Vi leverer hver dag internet, tv og strøm til kunder i hele Danmark. SE har kontorer over hele landet og er i dag 1.500 medarbejdere.

I SE er vi drevet af forandringer, og som medarbejder skal du være klar til at gribe de muligheder, der følger med. Din markedsværdi skal stige, mens du er hos os. Her siger vi tingene, som de er – og det forventer vi også af dig. Sammen gør vi hinanden klogere. Vi er holdspillere, og vi er fælles om at skabe den bedste udgave af vores virksomhed.

Apply now