CEO`ere til direktør - "in-between" netværk Virksomhed Direktør netværk Arbejdssted Østjylland at How To Win

CEO’ere til direktør-”in-between”netværk

HowToWin søger stærke CEO-profiler, der brænder for at drive og videreudvikle virksomheder, og som samtidig evner at arbejde både med det strategiske og bidrage til andres karriereudvikling. Du er lige nu ”in-between” dit tidligere CEO-job og dit kommende CEO-job.
Med direkte reference til bestyrelsen for netværket får du det fulde ansvar for at skabe værdi for de andre deltagere. Dine primære opgaver bliver at løfte det professionelle niveau ved at skabe en tryg og tillidsfuld ramme for videndeling og problembearbejdning samt medvirke til at skabe korteste vej til nye udfordrende stillinger. Det forventes, at du sammen med de andre CEO’ere vil afkorte din og de øvrige deltageres ”in-between” - periode med flere måneder.
Dine opgaver vil desuden omfatte: Aktiv deltagelse i netværksmøder ca. hver 14 dag, gavmildt dele af dine egne udfordringer og beredvilligt øse af din viden til hele netværket. Møderne vil skiftevis have fokus på fagligt indhold og netværkselementet. Det vil både være muligt at deltage i et netværk i Storkøbenhavn og i det Midt-/Østjyske.
Du er fratrådt som CEO enten fra den private eller den offentlige sektor. Du kan have alle former for faglig baggrund. Du har et åbent sind, besidder gode reflektoriske evner, og du har evnen at skabe værdi for andre. Du har flere års ledererfaring, og du kan vise, at du har udviklet strategier og implementeret dem med succes.
Personligt er du kendt for at være en som man har lyst til at følge, og som mestrer at vedligeholde holdånden blandt dine netværkskollegaer. Du sætter en ære i at holde, hvad du lover, og du drives af at skabe resultater, som du og dit netværk kan være stolte af. Du har en direkte og empatisk omgangstone og kan navigere i en turbulent hverdag uden at miste overblikket. Du evner at være agil og kan kommunikere på alle niveauer.
Du tilbydes en spændende og udfordrende netværksoplevelse, hvor der er stor frihed til, at du kan sætte dit eget præg på netværket samt skabe betydelige resultater. Du vil få berøringsflade med mange inspirerende personer, som i fællesskab vil accelerere din og deres rejse til næste stilling.
Vil du være en del af et vindernetværk, og kan du bidrage til egen og andres fortsatte karrieremæssige udvikling, så opload en kortfattet ansøgning og dit CV på hjemmesiden www.howtowin.dk/jobportal. Der vil være en mindre betaling til dækning af lokaler og forplejning.
Du er velkommen til at ringe til bestyrelsesformanden for netværket, Annette Stadager Bæk på 40 74 04 45, hvis du har spørgsmål. Der afholdes løbende samtaler for optagelse.

Remember to mention that you found this position via Careerland