Kammeradvokaten

Legal Services

279 followers

PA for partner med speciale i EU og internationale forhold at Kammeradvokaten

Expires in 11 days

PA for partner med speciale i EU og internationale forhold

Jobbet

Du vil få en alsidig hverdag, og dine opgaver vil spænde bredt.
Opgaverne vil bl.a. være:
  • Økonomistyring af sager (herunder udarbejdelse hhv. tilretning af salæroverslag, fakturaer osv.)
  • Organisering af og indkaldelse til møder
  • Kalenderstyring
  • Organisering af arbejdsrelaterede rejser
  • Udarbejdelse af kortere breve/mails, typisk i forbindelse med retssager
  • Kontakt til domstolene i forbindelse med retssager
  • Tilretning og kvalitetssikring af processkrifter, notater, PowerPoint-præsentationer mv.

Om teamet

Du bliver en del af et team på 15 medarbejdere, som alle arbejder for at supportere juristerne i faggruppen for transaktioner, kontrakter, EU og markedsret.
Som nyansat vil du hurtigt opleve, at der hersker en helt særlig ånd hos Kammeradvokaten. Stemningen er uformel og dynamisk, og arbejdsmiljøet venligt og respektfuldt. Du bliver en del af et spændende firma, hvor man hjælper hinanden og løfter i flok.

Om dig

Du har erfaring fra en lignende stilling - gerne fra advokatkontor - og bevæger dig let rundt i Office-pakken samt gerne Navokat og Acrobat X Pro. Du sætter dig hurtigt ind i nye rutiner og IT-systemer, og som person er du selvkørende, kritisk, magter både blik for helheden og for detaljen og tager ansvar for dine opgaver. Du interesserer dig for de sager, vi arbejder med, og bliver en aktiv del af teamet, således så du f.eks. er proaktiv i forhold til deadlines og frister.
Vi lægger vægt på gensidig fleksibilitet og gode samarbejdsevner. Vi forventer, at du er fagligt dygtig, grundig, detaljeorienteret og har overblik - også når der er travlt. Du finder arbejdsglæde ved at arbejde struktureret, overholde deadlines og følge opgaverne helt til dørs. Derudover har du en god tal- og it-forståelse, gode formuleringsevner samt skriver og taler et flydende og fejlfrit dansk og engelsk på korrespondentniveau.

Vi tilbyder

Du får mange spændende faglige udfordringer samt en høj grad af selvstændigt ansvar. Du kommer til at indgå i et team, hvor du og dine kolleger i fællesskab tilrettelægger opgaverne, og hvor to arbejdsdage sjældent er ens. Stillingen er fuldtid, 37 timer pr. uge.
Vi er en professionel og spændende arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor der er fokus på medarbejdernes trivsel og udvikling. Vi har travlt, men vi har det også sjovt sammen. Herudover tilbyder vi løn efter kvalifikationer og en god pensionsordning, aktive personaleforeninger og attraktive personalegoder.

Vil du vide mere

om os og jobbet, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Christine Quitzau på chri@kammeradvokaten.dk.

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig, så upload din ansøgning, cv og referencer via ansøgerlinket i højre side snarest muligt og senest den 10. februar 2019. Vi indkalder løbende kandidater til samtale, og stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Apply now

Remember to mention that you found this position via Careerland

Company overview