Kammeradvokaten

Legal Services

279 followers

Vil du kick-starte din karriere med styring af strategisk vigtige kundeprojekter? at Kammeradvokaten

Expires today

Vil du kickstarte din karriere med styring af strategisk vigtige kundeprojekter? Så er du måske den cand.merc.jur., vi søger som projektkonsulent til vores team i Forretningsudvikling.

De sidste par år har vi hos Kammeradvokaten i stigende grad rettet vores fokus mod nye forretningsområder, herunder nye ydelsesområder for offentlige myndigheder og organisationer, samt produkter og ydelser tilpasset det private marked.

Teknologi kommer i stigende grad til at spille en stor rolle for fremtidens jurister, når juridiske processer digitaliseres, og computere kan overtage dele af det juridiske arbejde. Vi har taget førertrøjen, når det gælder digital innovation og forretningsudvikling i den danske advokatverden.

Teamet og jobbet  

Teamet i Forretningsudvikling består af seks dedikerede og fagligt dygtige medarbejdere, der arbejder for at understøtte udvælgelse, udvikling og implementering af en række af firmaets forretningsudviklingsaktiviteter i tæt samarbejde med bestyrelse, Managing Partner, faggrupper og de øvrige stabsfunktioner.

Teamet sikrer, at ledelses- og strategiske beslutninger træffes på det mest oplyste grundlag, og at firmaet løbende identificerer og realiserer potentialet i den digitale udvikling, nye kommercielle muligheder og udviklingen i kundernes behov. Teamet understøtter faggrupperne direkte i kunderettede aktiviteter som key account management, prissætning, go-to-market-strategier og udarbejdelse af pitch- og tilbudsmateriale, og bidrager til eksekveringen af store, længerevarende kundeprojekter, hvor vi understøtter projektledelsen med styringsværktøjer, rapportering og support i øvrigt til projektledelsen. Det er særligt ift. sidstnævnte, at vi ønsker at styrke teamet.

Som projektkonsulent på større kundeprojekter vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte:

  • Udarbejdelse af statusrapportering på fremdrift, ressourcer og økonomi til kunden – samt opdatering af interne ressourceoversigter
  • Estimering af fremtidigt forbrug og udarbejdelse af budgetter til både kunden og til internt brug
  • Udarbejdelse af diverse ad hoc-analyser, både på sags- og projektniveau
  • Forberedelse af og deltagelse i efterfølgende opfølgning på interne og eksterne statusmøder, herunder udarbejdelse af beslutningsoplæg, referatskrivelse og facilitering af selve møderne
  • Afklaring af retningslinjer med kunden, og efterfølgende kommunikation til den interne organisation, samt løbende opfølgning på efterlevelse af retningslinjerne og løbende tilpasning i henhold til disse
  • Afstemning og tilpasning af fakturaudkast, drøftelse med faktura- og bogholderiafdeling, fremsendelse til endelig intern godkendelse og generel kommunikation og besvarelse overfor kunden ved spørgsmål til afregninger

Om dig  

Du er nyuddannet cand.merc.jur. eller har måske et par års erfaring. Du brænder for projektstyring og projektledelse og har et stort drive og lyst til et udfordrende job i et dynamisk, forretnings- og udviklingsorienteret miljø med mange muligheder for faglig og personlig udvikling.

Du er analytisk og struktureret, har sans for detaljen uden at miste overblikket, og trives med at overholde - ofte stramme - deadlines og følge opgaverne helt til dørs. Derudover har du en god tal- og IT-forståelse, gode formuleringsevner samt skriver og taler et flydende og fejlfrit dansk. Med stor disciplin holder du fokus på opgaven og løser den selvstændigt og proaktivt, idet du er nysgerrig og selv opsøger den relevante information, du skal bruge.  

Vi tilbyder  

Du får mange spændende, faglige udfordringer samt en høj grad af selvstændigt ansvar og indflydelse. Du kommer til at indgå i et velfungerende mindre team, hvor du og dine kolleger i fællesskab tilrettelægger opgaverne.

Vi er en professionel og spændende arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor der er fokus på medarbejdernes trivsel og udvikling. Vi har travlt, men vi har det også sjovt sammen. Herudover tilbyder vi løn efter kvalifikationer og en god pensionsordning, aktive personaleforeninger og attraktive personalegoder.

Vil du vide mere  

Om os og stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Christine Quitzau på chri@kammeradvokaten.dk.

Ansøgning  

Er stillingen noget for dig, så upload din ansøgning, cv, referencer og eventuelle certificeringer via "ansøg nu" knappen i højre side snarest muligt og senest den 3. februar 2019. Vi indkalder løbende kandidater til samtale, og stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Apply now

Company overview